Billede af Susanne og Bo fra Svendborgsund Bryghus
Bo og Susanne fra Svendborgsund Bryghus

De lokale anbefaler: Susanne og Bo Abelgren Ehlers

Foto:Svendborgsund Bryghus&Svendborgsund Bryghus
Opdag Svendborg gennem øjnene på Svendborgsund Bryghus' ejere, Bo og Susanne.

Bag om Susanne og Bo Abelgren Ehlers

Ejere af Svendborgsund Bryghus.
Susanne er født og opvokset på Langeland, Bo er fra Skive.
Mødte hinanden i KBH og besluttede efter at have fået deres første søn at flytte tættere på deres forældre.
Valget var ikke så svært: Midtjylland eller skønne Sydfyn? Det blev selvfølgelig Sydfyn.
Bor i dag på Tåsinge.

Kulinarisk

Har man mulighed for at komme til Svendborg og være med, så er Kulinariske Fødevaremarked absolut et besøg værd. Her er stort set alle de lokale små aktører samlet sammen med andre udenbys fra. Her kan man få nogle unikke produkter, som man ikke lige finder i supermarkedet. Markedet afholdes også ved juletid og her er der ligeledes mulighed for at erhverve sig noget ekstra lækkert til julen.

Har man ikke mulighed for at besøge Svendborg, når der afholdes markeder, er turen til Langeland anbefalelsesværdig. Her ligger Gaardhaven i Rudkøbing, som absolut er et besøg værd. Det er en café med højt til loftet, og med uformelt miljø og lækre tapasmenuer.

Foto: Knud Mortensen

Kultur

Vi er meget begejstrede for Kammerateriets events på Frederiksø – de er uden tvivl et højdepunkt! Der sker altid noget fedt både på Kammerateriets eget sted og i Rundbuehallen, som ligger lige ved siden af. Vores forventninger til ølfestivalen er naturligvis ekstra høje.

Kammerateriets kalender er et must at holde øje med, for det sted ved virkelig, hvordan man skaber uforglemmelige oplevelser. Og så er deres strandbar helt perfekt en sommerdag, hvor der altid summer af liv og samvær.

Foto:Knud Mortensen

Natur

Vi bor selv bor Tåsinge, og vi elsker at tage turen ud på Skansen ved Vindebyøre. Det er ikke bare smukt og naturskønt; det er en perfekt kombination af naturidyl og bynærhed. Her kan vi suge den fantastiske atmosfære til os og nyde det bedste fra begge verdener. Og så ligger det lige i vores egen baghave!

Foto:Knud Mortensen

"I Svendborg er der ikke blot adgang til, men nærmest forførende udsigt til, Danmarks smukkeste øhav."

Det Sydfynske Øhav Svendborg
Foto: Svendborg Kommune
Båd ud for Skarø
Foto: Kasper Orthmann Andersen

Det unikke ved Svendborg

Svendborg er ikke bare en provinsby; det er en knivskarp ministorby, indhyllet i en betagende naturkulisse. Adgangen er ubesværet, kulturen pulserer, og specialforretningerne sørger for en shoppingoplevelse ud over det sædvanlige. Og som kronen på værket har vi her i Svendborg ikke blot adgang til, men nærmest forførende udsigt til, Danmarks smukkeste øhav –Det Sydfynske Øhav.

Når vi har gæster på besøg

Vi kan selvfølgelig godt lide at vise vores eget bryggeri frem. Men derudover så er det Øhavet, vi elsker at vise vores gæster. Vi har, som mange andre i Svendborg, en lille båd hvor vi f.eks. sejler en tur til Skarø for at få en is, eller hvis vi ikke har så lang tid så sejler vi over til Vindebyøre, ankrer op og hopper i vandet, hvis vejret tillader det.

Læs andre lokale anbefalinger

Kim Gubi Lundvaldt, ejer af Restaurant Resume og Salig Simons Gård
De lokale anbefaler: Kim Gubi Lundvaldt
Billede af Andreas Rasmussen, Sydfyns Bådudlejning
De lokale anbefaler: Andreas Rasmussen

Share your moments from Svendborg with us: