UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav
Få steder i landet er så smukke, som Det Sydfynske Øhav, og intet andet sted fortælles historien om øriget Danmark bedre. Det Sydfynske Øhav er verdens største oversvømmede istidslandskab med det smukkeste natur- og bakkelandskab, omkranset af de i alt 55 småøer og holme.
Hvad er en geopark?
En geopark betegnes som et geografisk område, hvor landskabets unikke geologiske udformning har en afgørende betydning for livet på egnen. Andre steder i verden, kan det f.eks. være bjergformationer, der har betydning for minedrift og udvinding af råstoffer, eller vulkaner, der skaber særlige landskaber og levevilkår.
Få mere info om UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav her
Tag Geoparken med i lommen
Få din helt egen turguide med app'en "Geopark Det Sydfynske Øhav". Med digitale kort ved hånden får du overblik og inspiration til mange nye oplevelser til fods, til vands, eller på cykel i geoparken.
Hvis du er glad for lydvandringer, har Geopark også deres egen app "Geopark Lyd", hvor du kan finde medrivende og sanselige lydfortællinger. Bl.a. kan du finde lydvandringen "Øens Ekko", som i 2022 vandt prisen for "Årets Fiktion" ved prisuddelingen Prix Audio. "Øens Ekko" er et samarbejde mellem Hunhund Productions og Geopark Det Sydfynske Øhav og kan tilgås via appen "Geopark Lyd".
Du kan finde begge apps fra Geoparken i App Store og Google Play
Foto:Mikkel Jézéquel